Navneord er en ordklasse i dansk grammatik, som betegner begreber, genstande, levende væsner og aktiviteter. Man kan også kalde navneord for substantiver, da begrebet betegner navneord på latin – inden for grammatikkens verden er det generelt en fordel at have styr på de latinske betegnelser for ordklasser. Navneord kan inddeles i egennavne (proprier) og fællesnavne (appellativer).
Oversigt:
Egennavne og fællesnavne
Et egennavn, eller proprium, betegner et individ eller et unikt væsen eller ting. Ord som Spanien, Hans og Gud er derfor alle egennavne – ofte kan man også genkende et egennavn ved, at det er et navneord med stort begyndelsesbogstav. Hvis et navneord ikke er et egennavn, vil der være tale om et fællesnavn, som modsat et egenavn er en fælles betegnelse for flere ens ting.
Et fællesnavn – eller appellativ – er altså et navneord, som dækker over klasse, begreber og arter. Der er chance for, at fællesnavne kan blive til egennavne og omvendt, at egennavne kan blive til fællesnavne. Et eksempel kan være ordet gud, der både kan være fællesnavn, hvis man omtaler en person som værende ”en gud”, men også egennavn med stort begyndelsesbogstav i form af ”Gud”.
Otte bøjningsformer
Overordnet kan man bøje navneord med udgangspunkt i otte former for bøjning, der kan sammenfattes i fire kategorier, som du kan se på listen herunder.
Ental og flertal
Ubestemt og bestemt
Nævnefald og ejefald
Intetkøn og fælleskøb
Ental og flertal
Ental og flertal – eller singularis og pluralis – anvendes alt efter, hvor mange af en ting, som der er tale om.
Står et navneord i ental, betyder det, at der kun er én af tingen. Herunder kan du se eksempler på navneord i ental.
Et hus
Koppen
En abe
Bolden
Står et navneord derimod i flertal, betyder det, at der er tale om flere af en ting. Endelserne kan både være -er, -r, -e, -ne og -ene, men uanset endelsen på ordet, vil der altid være tale om flere af tingen. Herunder kan du se eksempler på navneord i flertal.
Biler
Kagerne
Menneskerne
Oplevelser
Hvis man kigger på listerne med navneordene i ental og flertal, kan man se, at endelserne er forskellige. Endelserne afgøres af, hvorvidt ordene bøjes i ubestemt eller bestemt form.
Ubestemt og bestemt
Man laver navneords bøjning i enten bestemt eller ubestemt form. Står et navneord i bestemt form, betegner det en bestemt ting, dyr eller person. Herunder kan du se en liste med eksempler på navneord i bestemt form – bestemt form kan både stå i ental og flertal, derfor ses begge varianter.
Bestemt ental: Huset
Bestemt flertal: Husene
Navneord findes også i ubestemt form, som gælder, når der ikke er tale om nogen bestemt ting, dyr eller person. Herunder kan du se en liste med eksempler på navneord i ubestemt form – ubestemt form kan både stå i ental ubestemt og flertal ubestemt, derfor ses begge varianter.
Ubestemt ental: En hund
Ubestemt flertal: Hunde
Nævnefald og ejefald
Når det drejer sig om navneord, er der også noget, som hedder nævnefald og ejefald på dansk. Nævnefald eller nominativ er en grammatisk kasus, som gør, at man kan kende forskel på hvad eller hvem, som udfører en bestemt handling, og det, der bliver påvirket af denne handling.
Ejefald, eller genitiv, er en endelse, som man bruger til at sige noget om, at nogen ejer noget. På dansk bruger man de tre endelser, som du kan se herunder.
s
’
’s
Intetkøn og fælleskøn
På dansk kan et navneord både være intetkøn og fælleskøn. Det gælder, at navneord, man sætter et foran, er intetkøn, og ord, man sætter en foran, er fælleskøn. ”Et bord” vil derfor være intetkøn, og ”en mand” vil være fælleskøn.
Regelmæssige og uregelmæssige navneord
Navneord kan bøjes både reglmæssigt og uregelmæssigt. De regelmæssige navneord bøjes efter nogle bestemte regler, hvor bøjningen af de uregelmæssige forløber lidt anderledes og ikke nødvendigvis følger en bestemt regel.
Bliv endnu bedre til navneord
Da navneord bøjes med udgangspunkt i otte forskellige former for ordbøjning, kan det godt tage tid at lære. Derfor kan du prøve at lave et bøjningsskema, som giver overblik over kategorierne og de forskellige bøjningsformer.
Næste gang du f.eks. skal skrive et essay og bliver i tvivl om, hvordan du skal bøje navneord og danne ordene, kan du tage skemaet i brug. Er du god til engelsk grammatik, ved du også, hvordan der her er nogle tommelfingerregler, man kan huske på, og som gør bøjningerne nemmere.
Hvis du vil blive endnu bedre og øve dig på navneord, kan du også prøve at lave forskellige lister. Et forslag kunne være at finde forskellige navneord med a eller navneord med e og øve dig i at bøje dem.
Når du har fået helt styr på bøjning af navneord, ved du pludselig, hvad du skal svare, hvis der er en, der spørger, ”hvad er substantiver?”. Du kan vælge at udvide din grammatiske horisont endnu mere ved at stille dig selv spørgsmålet ”hvad er tillægsord?” eller ”hvad er kendeord?”.
